Fortsæt til hovedindholdet
21. april 2026

Et hjemligt hjørne, langt hjemmefra

Hvordan finder man fællesskab og hjemfølelse, når man studerer langt fra sit eget land? I Kingos Kirke samler KFS internationale studerende om mad, relationer og tro gennem initiativet International Student Dinner.

Internationale studerende samlet omkring et bord.

Internationale studerende samlet omkring aftensmadsbordet. Foto: KFS.

Gennem initiativet International Student Dinner inviterer KFS internationale studerende indenfor i Kingos Kirke i København til fællesskab, mad og samtale. Hver uge samles studerende fra hele verden om et fælles måltid, spil og sociale aktiviteter med det overordnede mål, at de skal føle sig hjemme langt væk fra det, de hver især kalder hjem.

”Mange internationale studerende mangler netværk og et sted at høre til, når de flytter til Danmark,” fortæller Sarah, som er en af arrangørerne. Inden aftensmaden læses der en bibeltekst fra evangelierne, hvor deltagelse er frivillig. Derudover arrangeres der aktiviteter som guidede ture i København, Thanksgiving Dinner, lejre og lovsangsevents i samarbejde med CrossRoads LBH.

Ifølge arrangørerne er det ofte mødet med dansk kultur, sprog og relationer, der udfordrer de studerende. Især kan det være svært at danne venskaber med danskere, som ofte opleves som reserverede. Samtidig savner mange et mindre kristent fællesskab, hvilket gør bibellæsningen og fællesskabet omkring middagen særlig værdifuldt. KFS ønsker at International Student Dinner kan være et sted, hvor internationale studerende kan finde relationer, støtte og et fællesskab, der rækker ud over hverdagen.

Man kan læse mere om International Student Dinners på KFS' hjemmeside Internationale | KFS